Font Size: 

Sundhedsbegreber og sundhedstænkninger har fået en mere fremtrædende betydning i det danske velfærdssamfund. Som led i det, man kan kalde, et paradigmeskift eller en public health revolution på sundhedsområdet har begreber som sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse tilsyneladende infiltreret politiske, administrative og professionelle tænkninger og ytringer.

Men under denne tilsyneladende drejning mod at tale om sundhed, er det ikke altid det samme, der tales om. Der hersker således en stor flertydighed og diskussion omkring hvad sundhed er, hvordan sundhed kan defineres, tilnærmes og fremmes indenfor videnskaben og i praksis.

Centralt i disse diskussioner står traditionelt den magtfulde institutionaliserede biomedicinske opfattelse af sundhed overfor en nyere tænkning af et såkaldt bredt og positivt sundhedsbegreb, som har rod i WHO’s internationale sundhedspolitiske arbejde.

Hvor den biomedicinske opfattelse er optaget af at behandle og forhindre sygdom eller afvigelser fra normalfunktioner, er der i det brede sundhedsperspektiv fokus på: personers og gruppers handlekompetence og sociale og personlige resurser i forhold til at kunne fungere og deltage i et hverdagsliv og i dets vigtige ’settings’ som fx arbejdsplads, skole og hjem.

Selvom et bredt sundhedsbegreb på papiret har en rimeligt stor vægt i de politiske formuleringer på sundhedsområdet, så er velfærdstilbuddene dog præget af en næsten vandtæt sektoropdeling fx i det sociale område og behandlingssektoren som adskilte lovgivninger og praksisfelter. Det betyder, at det sociale liv og sundhed i praksis administrativt set vanskeligt forbindes, eller behandles som sider af samme sag. Det betyder også, at tænkningen af sundhed bliver mindre tydelig indenfor fx det sociale område, selvom det også har med fremme af menneskelig velfærd at gøre.

I præsentationen vil jeg derfor give et bud på, hvordan man kan analysere sundhedsopfattelser indenfor offentlige velfærdsindsatser eller sektorer, hvor sundhedsbegreberne ikke fremgår så tydeligt eller eksplicit.

Det vil jeg gøre ved at vise, hvordan jeg analyserer sundhedsforståelser på tre socialpædagogiske specialtilbud i et aktuelt empirisk aktionsforskningsprojekt baseret på professionelles og berørtes børns og forældres praksiserfaringer og viden.

Her vil min præsentation særligt søge at skitsere en dialektisk analyseramme, som er udviklet videre fra Juul Jensen (1994) til at analysere forståelser af sundhed og velfærd i specifikke lokale historiske praksisser.