Forskningsresultater idag peger på vigtigheden af ??at inddrage støtte fra andre mennesker som har lignende erfaringer, når psykisk syge skal opnå bedring og et sundere liv. Borgerstøtte anvendes for at betegne en sådan støtte. Centrale punkter er, at en borgerstøtte kan være agenter for håb, accept og anerkendelse samt tilbyde nyttig støtte for andre i lignende situation. Selv om vi har disse første forskningsresultater, er der begrænset viden om, hvilken specifik betydning borgerstøtte faktisk har for den enkeltes sundhedsfremmende processer. Samtidig mangler der forskning i det psykiatriske felt, hvor sundhed betragtes som en del af menneskets hverdagsliv.

Baggrunden er dels de politiske intentioner om mere frivillig borgerstøtte i civilsamfundet og dels det moderniserede sundhedsvæsen ønske om mere brugerstyring, men også patient og patientorganisationer har i flere år efterspurgt mere støtte i psykiatrien. Stigmatiseringen og stereotypisering indenfor det psykiatriske område har forhindret forsøg med at inddrage mennesker som har oplevet og gennemlevet psykisk sygdom til at tilbyde andre deres støtte. Udvikling indenfor området er væsentligt, da mennesker som er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom er mere sundhedsmæssigt udsat end andre.

Ph.d. projektet er aktionsforskningsinspireret og foregår i en lokal kontekst i Region Sjælland. En projektmedarbejder og 6 personer med oplevet psykiatrisk erfaring og jeg, har udviklet en læringsarena for ”den gode støtte” til borgere der bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling. De 6 personer fungerer i dag som borgerstøttere på 3 psykiatriske afdelinger. De besøger borgeren på afdelingen og følger borgeren i hverdagslivet efter udskrivelsen.

De empiriske data genereres gennem narrative livshistorie interviews med 10 patienter der har modtaget borgerstøtte. Interviewene foregår 3 måneder, 6 måneder og 1 år efter at borgerne er indgået i forskningsprojektet. Tanken er at følge borgernes ændringer i og håndteringen af deres sundhedsproblematikker. Endvidere vil der blive foretaget interviews med støttepersonerne, feltnoter og fokusgruppeinterviews med det professionelle personale.

Ved hjælp af kritisk teoretisk socialiserings teori og dybde hermeneutiske analyser, er

målet at skabe viden om hvordan borgere der er blevet diagnosticeret med psykisk sygdom oplever deres identitets –og lærerprocesser set i et hverdagslivs perspektiv og hvordan sundhedsfremme praktiseres i samspil med en borgerstøtte, som en mere hverdagslivs orienteret sundhedsfremmepraksis. Der vil blive udviklet viden om hvilke muligheder og barrierer borgerstøttepraksis har i relation til en sundhedsfremmepraksis. I sidste ende er målet at skabe viden om betydningen af og praksissen med borgerstøtte som metode til en alternativ sundhedsfremme praksis i et konkret distrikt i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til, at sundhed er en del af menneskets hverdagsliv.

Birgitte Hansson

Ph.d. studerende