Præsentationen vil omhandle forhandlinger af aldring og brugerpositioner i geriatrisk brugerorienteret rehabilitering. Med afsæt i empirisk materiale fra mit pågående studie om aldrings- og brugerkonstruktioner i geriatrisk/gerontologisk brugerorienteret rehabilitering vil jeg præsentere og diskutere, hvordan aldringsdiskurser og brugerpositioner forhandles i møder mellem professionelle og svækkede gamle mennesker i geriatriske behandlings- og rehabiliteringsforløb.

Et centralt gerontologisk spørgsmål handler om, hvorvidt svækkelse og tab af funktionsevne skal forstås og håndteres som aspekter ved den normale aldring, eller om der er tale om unormale og uønskede fænomener der skal søges undgået gennem forebyggelse eller håndteres gennem behandling (Rowe og Kahn 1987, Verbrygge og Jette). Studiet bygger på en antagelse om, at begge forestillinger stadig findes og manifesterer sig og forhandles institutionelt og i gamle menneskers håndtering af svækkelse som konkurrerende aldringsdiskurser. Selv om forestillingen om svækkelse og funktionsevnetab som unormale og uønskede fænomener synes at have mest vind i sejlene og megen fx socialmedicinsk forskning gennem de seneste årtier har udviklet viden om og modeller for, hvordan der kan gribes ind i svækkelsesprocesser i aldringen.

Geriatrisk rehabilitering etableres i Danmark fra 1970´erne i lighed med udviklingen på rehabiliteringsområdet generelt bliver idealet om brugerorientering også her efterhånden stadigt tydeligere artikuleret både i faglitteraturen og i praksis. Brugeren inviteres nu til og forventes at deltage aktivt i at sætte mål for indsatserne, i prioritering af indsatserne og i evaluering af interventioner. Studiet bygger på en antagelse om, at forventningerne om borgerens aktive deltagelse er en af flere forventninger, der møder syge og svækkede gamle mennesker i rehabiliteringsforløb, og at disse langt fra er entydige, ind imellem modsatrettede.

Med ovenstående tendenser fremkommer nye institutionelle forventninger, pligter og rettigheder til syge gamle mennesker og til de professionelle, og i studiet analyseres disse blandt andet i en positionsteoretisk optik.