Abstract til Konferencen: Sundhedsfremme, Magt og Velfærd – Roskilde Universitet – Center for Sundhedsfremmeforskning.

Af: Videnskabelig assistent Heidi Lene Andersen, Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC.

Titel: Sundhedsfremme - en ny faglighed eller en ny styringsform?

Oplægget vil hovedsagelig præsentere en analyse og diskussion af et evalueringsprojekt i Københavns Kommune – ”Fra Dagtilbud til Aktivitetstilbud”- DTA Projektet. Sammen med Lektor A. Liveng har jeg gennemfør et kritisk evalueringsstudie af et kompetenceudviklingsprojekt for medarbejdere i Københavns Kommunens aktivitetstilbud for ældre. Til uddybning af nogle af pointerne vil empiri fra et Community Health Projekt i Gellerup – Community Center Gellerup og Århus Sundhedscenter blive inddraget.

En konklusion på evalueringen er at intentionen om at trække på de ældres ressourcer og motivere dem går hånd i hånd med økonomi- og styringskrav. Heri ligger en risiko for at glemme de svageste ældres behov og der eksisterer en risiko for at medarbejdernes faglighed ikke bare ændres men undermineres.

Medarbejderne er positive overfor DTA konceptets vidensbasering og teoretiske indlejring der bygger på Antonovskys salutogenetiske perspektiv. Samtidig har medarbejderne en grundlæggende bekymring for, om centrene vil kunne opfylde deres velfærdsstatslige forpligtelser overfor de borgere med mest behov, når de samtidig skal fungere på markedslignende vilkår.

Ovenstående projekter ønsker at professioner opnår en ny faglighed og tilgang til borgerne baseret på sundhedsfremme og ikke mindst på borgerens eget valg.

DTA konceptet ønsker et ”paradigme-skifte” indenfor de ansattes tilgang til borgerne, og dermed at professionerne anvender en sundhedsfremmende vinkel i det daglige arbejde frem for at praktisere en mere traditionel og servicerende omsorgsfunktion. Med DTA-projektet er der tale om, at professionernes egen selvforståelse bliver udfordret og ændret. Medarbejderne forstår at de forventes at gøre ting anderledes, men der fremkommer gennem de forskellige interview samtidig en usikkerhed på den nye omsorgsrolle og en usikkerhed overfor den tiltagende registrering og styring der medfølger konceptet.

I kommunerne har især KRAM-indsatsen været med til at sætte forebyggelse og sundhedsfremmepraksisser i gang, og det har medført at der i sundhedsinitiativerne generelt er et fokus på individet og de fysiske risikofaktorer.(Curtis et al 2008).

Indsatserne er ofte helt løsrevet fra borgernes daglige liv og de udfordringer, som præger menneskers dagligdag. Konsekvensen kan være at indsatserne bliver medkonstituerende for, at den enkelte gøres hovedansvarlig for sin egen livsstil og sundhedstilstand og at de bredere faktorer, herunder menneskers hverdagsliv og de sammenhænge som de indgår i ikke anerkendes som de sundhedshæmmende og - fremmende dimensioner, som de faktisk er.

Professionernes tilgang til borgerne er baseret på historie og tradition for ydelser til borgerne indenfor velfærdsstaten. Paradigme skiftet indenfor sundhedsfremme, og det ændrede sundhedsbegreb og indførelse af markedsdemokrati (Knudsen:2007), kræver nye tilgange til denne praksis som skaber nye udfordringer for den traditionelle professions tilgang.

Den teoretiske ramme for analysen bygger dels på Parsons funktionalistiske ”high trust” professionstilgang, samt Webers bureaukratiske ”low trust” tilgang. Endvidere inddrages Wackerhausens humanistiske professionsteori.