Last modified: 2011-09-27
Abstract
Baggrund:
Forskning inden for de seneste år viser, at det overvejende er de fysiske behov, der tages hånd om hos alvorligt syge og døende patienter. Der er øget fokus på effektivisering i sundhedsvæsenet og øgede krav til dokumentation af sygeplejen. I en sådan hverdag nævnes tiden som en væsentlig faktor for den omsorg, der ydes, hvor travlhedens tone medvirker til krænkelse og fortrængning af det eksistentielle rum. Forskningslitteraturen viser, at alvorligt syge og døende kræftpatienter har forskellige former for åndelige behov af både eksistentiel og religiøs karakter, og at sygeplejersker finder åndelig omsorg væsentlig men også vanskelig. Der savnes mere detaljeret forskning om, hvad sygeplejersker gør, når de tager vare på patienternes åndelige behov, og hvad denne omsorg betyder for patienterne.
Teoretisk ramme:
Den sygeplejeteoretiske ramme hentes hos den norske sygeplejerske og filosof Kari Martinsen, med særlig vægt på hendes tanker om sygeplejersken som patientens stedfortræder. Martinsens omsorgstænkning er båret af et kollektivistisk menneskesyn, hvor relationer og afhængighed mellem mennesker ses som noget helt grundlæggende. Mennesket udvikler sig selvstændighed gennem sin afhængighed til andre. Forholdet mellem patient og sygeplejerske er præget af en generaliseret gensidighed. Sygeplejersken kommer patienten stedfortrædende i møde i et fællesskab med den nødstedte i den hensigt at underordne sig patienten ud fra en sanselig forståelse for hans situation. Desuden er Medard Boss med sit syn på menneske, krop, sundhed og sygdom en del af min referenceramme.
Metodevalg:
Undersøgelsen gennemføres som et etnografisk feltarbejde. De empiriske data genereres gennem feltobservationer, spontane samtaler, planlagte interviews og dokumentarisk materiale.
Forventede resultater:
Det forventes at projektet vil bidrage til en øget indsigt i, hvordan den åndelige omsorg udspiller sig i mødet mellem den alvorligt syge kræftpatient og sygeplejersken, herunder hvilke vilkår omsorgen har inden for de givne institutionelle rammer, og hvad der virker fremmende og hæmmende herpå.