Forestillinger om sundhed er i høj grad knyttet til politiske (og pædagogiske) forestillinger om det gode samfund og ønsket om at disciplinere individet til at tage vare på sig selv, for at tage vare på og bidrage til fællesskabet. Det sunde menneske er med andre ord også det samfundsduelige menneske. Derfor har oplysning om sundhed og legemets pleje også i ganske mange år været på dagsordenen i den danske folkeskole.

I 1975 får faget ’sundhedslære’ sin første særskilte læreplan, og med den kan der konstateres et skift i forestillingen om, hvad sundhed og sundhedsundervisning skal handle om.  For det første ekspliciteres det, at sundhedsundervisningen skal handle om andet og mere end det rent fysiske og sygdomsforebyggende. Undervisningen skal være sundhedsfremmende og basere sig på WHOs sundhedsdefinition fra 1948. Samtidig diskuteres det, hvordan andre områder end de rent naturvidenskabelige kan tænkes ind i arbejdet med sundheden, hvis viden om sundhed skal føre til adfærdsændringer. Man begynder at tale om sundhedspædagogik. Sagt med andre ord flytter humanistiske elementer ind i skolens forestillinger om sundhed i 1970’erne. Sundheden, kroppen, livet og mennesket bliver dermed gjort til genstand for nye typer videnskaber.

Det er på baggrund af dette skift i sundhedsundervisningens selvbeskrivelse, at oplægget tager sit udgangspunkt og spørger til, hvilke sundhedskulturer, der opstår på denne baggrund. Hvordan fortolkes humaniseringen af sundheden ind i nye betydningsfællesskaber? Hvordan problematiseres og idealiseres på forskellig vis sundheden, kroppen og det at være menneske? Hvad trækkes frem, og hvad udelukkes? Hvordan begrundes sundheden, og hvilke praksisser opstilles?

For at belyse dette kaster jeg i oplægget et blik på en række læremidler til sundhedsundervisningen i folkeskolen siden 1975. For at tydeliggøre hvordan der er tale om forskellige sundhedskulturer, forholder jeg læremidlerne til de samme tematiske omdrejningspunkter, særligt synet på kroppens natur, på de ekspliciterede kerneproblematikker i forhold til sundheden samt på hvilken individualitet, der idealiseres. Med dette udgangspunkt præsenteres fire (ideal)typiske sundhedskulturer, der har til hensigt at fungere som: 1) kulturhistoriske observationer af sundhedsbegrebet i en uddannelsesmæssig kontekst, (2) kontrast til og udfordring af de sundhedskulturer, vi møder i dag og i fremtiden, og endelig (4) et filosofisk og sundhedspædagogisk redskab, der ikke stiller spørgsmålet om, hvad er din livsstil, din adfærd eller din motivation, men i stedet, hvad der er vores sundhedskultur. Hvilke mønstre af betydninger er ’installeret’ i os? Og hvilke vi møder i vores hverdag?

Litteratur:

Svendsen, Annemari Munk (2009): Fra legemets pleje til viljens styrke – sundhedskulturer i den danske folkeskole gennem 30 år belyst gennem læremidler til sundhedsundervisningen

Svendsen, Annemari Munk (2010): ”Bevægelser i sundhedskultur” in Forum for Idræt, vol.3.